Sprøjtemalere søges

Vil du være med til at udføre kvalitets malerarbejde, der kan ses i hele hovedstaden?

Personale-match, søger for vores kunde Knorr-Bremse beliggende i Ishøj, 2 dygtige sprøjtemalere til fastansættelse, med opstart snarest muligt.

Som en del af DSB’s opgradering af S-togene, foretager Knorr-Bremse en istandsættelse udvendigt, hvor overfladen slibes, spartles og grundes, så toget klargøres til lakering og foliering.

Dine arbejdsopgaver vil primært være at slibe S-toge og derefter sprøjtemale dem. Vi forestiller os, at du er uddannet vognmaler, autolakerer eller tilsvarende – og at du har sans for detaljen samt leverer flot finish. Det er et krav at du kan kommunikere på dansk.

Til denne opgave er det vigtigt, at du er meget selvkørende ift. opgaver og kvalitet samt at du kan udføre dette arbejde ift. fastlagt produktionsplan.

Praktisk information

Arbejdstiden er fordelt over 3 dage af 12 timer, og derefter fri resten af ugen. Inkluderet betalte pauser.
Du får 7 dygtige kollegaer og bliver en del af det ene af to teams, der deler ugen mellem sig i 3 x 12 timers skift.

Der arbejdes hhv.

Mandag, tirsdag og onsdag 3 x 12 timer i tidsrummet kl. 05.00 frem til kl. 17.00 og
Onsdag, torsdag og fredag 3 x 12 timer i tidsrummet kl. 05.00 frem til kl. 17.00.

Om virksomheden

Knorr-Bremse, som du vil blive en del af, er global og har i Danmark værksteder i Ishøj og i Århus. Det er en moderne produktion, hvor arbejdet udføres, tingene bliver gjort og udstyret er i orden. Omgangstonen er uformel og humøret er højt.

Ansøg stillingen i dag

Vi opfordrer dig til at søge allerede i dag, da stillingen vil blive besat, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til stillingen udover det skrevne, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringschef Susan Larsen på e-mail susan@personale-match.dk eller tlf. 42511828. Er du allerede registreret som bruger hos Personale-match.dk og gerne vil søge stillingen, så ring til os på 70701828 så vi kan tilføje dig til jobkoden.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Ansøg her

Område

Ishøj

Kategori

Bygge og anlæg

Ansøgningsfrist

5. marts 2024

Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Jobkode

SLU4401

Kontaktperson

Susan Larsen tlf. 42511828

Praktiske oplysninger

Personale-match benytter udelukkende elektronisk rekruttering, og det er kun muligt at søge stillingen online via linket nederst. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.

Personale-match aps er et konsulenthus, der gennem systematisk og professionel udvælgelse finder kvalificerede medarbejdere til faste stillinger samt korte og længerevarende vikariater.

Vi er medlem af Dansk Erhverv og er autoriseret af Vikarbureauernes Brancheforening, hvilket er din garanti for ordnede forhold.