Personale-match søger for en af vores kunder i vækst en Afdelingsleder til §85-området.
Du vil sammen med en afdelingslederkollega dele ansvaret for et tværfagligt team af pædagoger, sundhedsmedarbejdere og terapeuter og sammen dække området Sjælland
Virksomheden ligger i Frederikssund, arbejder ud fra fire stærke værdihandlinger: Skabende, Dynamisk, Social retfærdighed og Ordentlighed, og tror på, at handling bag værdierne skaber de bedste resultater.
Om jobbet:
Som afdelingsleder får du en alsidig og dynamisk hverdag, hvor du i tæt samarbejde med ledelsen og dit tværfaglige team arbejder målrettet for at støtte borgerne i at mestre deres eget liv i eget hjem, i overensstemmelse med kommunens bestillinger.
Du bliver afdelingsleder sammen med en afdelingsledelseskollega for et fælles team på cirka 25 engagerede medarbejdere. Sammen vil I arbejde tæt om den daglige drift og vækst. Derudover er der tilknyttet en vagtplanlægger, som bidrager til at sikre en effektiv og fleksibel planlægning i afdelingen.
Som afdelingsleder er du drivkraften bag en samarbejdsorienteret kultur, der løbende tilpasser sig borgernes behov. Du går forrest i at inspirere, sikre faglig udvikling og skabe en helhedsorienteret indsats.
Du spiller en central rolle, hvor du sikrer et tæt og tillidsfuldt samarbejde med medarbejderne, skaber en tydelig retning og understøtter teamet i en hverdag præget af tværfaglig sparring og en fælles evne til at tilpasse sig forandringer.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og indebærer fleksible vagter, der fordeles på hverdage, weekender og helligdage i tidsrummet kl. 08.00-23.00.
Arbejdsopgaver:
- Synlig og engageret ledelse gennem tæt samarbejde med medarbejderne.
- Inspirere, motivere og sætte klare mål for teamets arbejde, så borgerne oplever en høj grad af kvalitet og kontinuitet.
- Fremme omstillingsparathed og udvikling ved at implementere nye idéer og sikre en fleksibel indsats i teamet.
- Rådgive og samarbejde med borgerens netværk, kommuner, sygehuse og praktiserende læger for at sikre borgernes samlede forløb.
- Sikre tværfaglig koordinering og kontinuerlig dialog med kommunen om indsatsmål og fremdrift.
- Indgå aktivt i det daglige, operationelle arbejde.
Faglige kvalifikationer:
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund, måske som socialpædagog eller socialrådgiver.
- Erfaring med ledelse og udvikling af tværfaglige teams.
- Stærke kommunikative evner og erfaring med samarbejde på tværs af sektorer, herunder kommuner, sygehuse og læger.
- Kompetencer inden for helhedsorienteret indsats, hvor støtte til borgernes netværk og pårørende er en vigtig del.
- Evne til at balancere refleksion og udvikling med handlekraft og resultatopnåelse.
- Dansk i skrift og tale.
- Gyldigt kørekort.
Om dig:
Vi søger en afdelingsleder med passion, drivkraft og en smittende energi, der brænder for at gøre en forskel. Som afdelingsleder er du omstillingsparat og engageret i løbende sparring med medarbejderne, hvilket styrker teamets sammenhold og fleksibilitet.
Du er reflekterende, men samtidig handlekraftig og god til at omsætte nye idéer til praktiske løsninger. Som afdelingsleder sikrer du at inspirere og motivere andre. Med din stærke ledelsesstil og klare vision skaber du tydelige rammer, der løfter teamets arbejde og sikrer, at alle arbejder mod fælles mål med engagement og fokus.
Virksomheden tilbyder:
En spændende fuldtidsstilling i en dynamisk og værdibaseret virksomhed i vækst, hvor der er fokus på faglighed, fællesskab og trivsel. Som afdelingsleder får du mulighed for at være med til at forme og udvikle arbejdsgange og bidrage til en arbejdsplads med højt til loftet og plads til nytænkning.
- Hurtig opstart og mulighed for at sætte dit præg på rollen som afdelingsleder.
- En arbejdsplads med engagerede kollegaer og fokus på et positivt og respektfuldt samarbejdsmiljø.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem sparring.
- Attraktiv lønpakke og firmabil.
Ansøg stillingen:
Hvis du kan se dig selv i denne rolle, og du er initiativrig og omstillingsparat med en stærk faglig forankring og gode ledelsesevner, vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler, og kan besætte stillingen inden ansøgningsfristens udløb.
Personale-match varetager rekrutteringen. Har du spørgsmål, kan du kontakte Rekrutteringskonsulent May Cecilia Kapala på tlf. 42 53 18 28.
Hvis du allerede er registreret bruger hos Personale-match.dk og vil søge stillingen, så ring til os på tlf. 70 70 18 28, og vi tilføjer dig til jobkode MCK1124